Webkommunikation

Opgaven lød: Analyser en partihjemmeside efter eget valg vha Usability: CW eller HE.

Socialdemokratiets hjemmeside blev analyseret ud fra heuristisk evaluering, som den er beskrevet i Wharton et al (1994).

Kun de evalueringspunkter, hvor alvorlige fejl blev opdaget er medtaget i beskrivelsen.

Speak the user’s language: Forsiden reklamerer for et “Websikon”. Dette er ikke et velkendt ord, og der forklares da også hvad det dækker over: ”vores politik fra A-Å”. Men hvorfor opfinde et nyt begreb i stedet for blot at fortælle, at det er politikken, der er beskrevet?

Minimize user memory load: Går man for eksempel ind under menupunktet ”Folketingsmedlemmer” får man en liste over personer, sorteret alfabetisk efter efternavn. Hvis man bedre kunne huske fornavnet eller den geografiske tilknytning på den, man ledte efter, har man ikke en let opgave foran sig. Listen forstyrres derudover af en unyttig oplysning som ”Foto: Høj opløsning” ved alle medlemmerne. Sådan ekstra information forhøjer brugerens ”memory load”, når han skal bruger ressourcer på at skille relevant information fra urelevant.

Provide feedback: Anvender man søgefunktionen øverst til venstre, vises det ord, man søgte på ikke altid fremhævet i søgeresultaterne. Envidere beskriver det første ord i hvert søgeresultat kategorien, eksempelvis “Artikel” eller “Aktivitet” for den pågældende information, i stedet for indholdet. Når ”artikel” er det første ord, endda fremhævet med større, fed skrift, bliver det sværere at skanne resultaterne.

Provide clearly marked exits: Anvender man søgefunktionen for ” Find lokal forening” i højre side, vises resultaterne på en ny side, hvor menustrukturen fra forsiden slet ikke er til stede. Det er altså ingen måde at komme tilbage eller videre til en ny side, skulle man fortryde sit ærinde, andet end at bruge browserens tilbageknap.

Good error messages: Anvender man søgefunktionen for ” Find lokal forening” i højre side, og kommer til at taste ugyldig tekst ind, f.eks. postnummer: ”94e0”, kommer man til en side med følgende fejlmeddelse: ”Den side du har forsøgt at hente er desværre ikke tilgængelig […]”. Fejlmeddelelsen er generel for alle sider, der ikke findes i systemet. Men dette er en hvad rent faktisk skete fra brugerens synspunkt: Der kunne ikke findes nogen sider, der var relevante for det, han søgte på. Brugeren er evt. ikke opmærksom på, at han har tastet forkert, derfor burde der stå øverst, hvad, der rent faktisk blev søgt på, og en måde, han kunne søge igen. Kun allernederst på siden, efter en lang tekst, står der ”Siden du forsøgte at tilgå var: http://socialdemokraterne.dk/member.aspx?func=search.forening&postalcode=94e0. Den interne fejlbesked var: Mangler url parameter ‘kommunename eller postalcode’.” Den interne fejlbesked er, den besked brugeren er interesseret i, og den burde være formuleret i brugerens sprog.

Opgaven lød: Tag udgangspunkt i Ericksons metode til at udvikle en metafor/metonymi for menupunkter ”Tilbud/rabatter”.

Forslag til metafor:
En mulig metafor kunne være et ikon, der illustrerer et tikkende ur, for at understrege at det drejer sig om restpladser og tidsbegrænsede tilbud. Kunden skal være hurtig for at få del i tilbuddet.

Evaluering af metoden:
Erickson opdeler arbejdsprocessen med at udvikle interfacemetaforer i to dele: Idegenerering og evaluering af de ideer til metaforer man har fået.

Jeg fulgte ikke hans anvisninger til den første fase, idegenerering. Erickson understreger at man skal fokusere på de områder og funktionaliteter som brugere finder det særligt svært at forstå. Disse områder vil være gode at begrebsliggøre ved hjælp af interface-metaforer. Jeg mener ikke at menupunktet ”Tilbud/rabatter” er svært at forstå.

Ericksons fokus er nemlig på brugerens forståelse af systemet og funktionaliteter: ”the purpose of an interface metaphor is to provide users with a useful model of the system”. Et menupunkt er ikke en funktionalitet, men en betegner for information, og Ericksons metode er derfor ikke så velegnet til arbejdet med menupunkter.

Ericksons foreskrifter for evaluering af interface-metaforer kan anvendes lidt bedre.

• Amount of structure: Ur-metaforen kunne skabe struktur på den måde, at tilbud kunne organiseres efter hvornår de udløber, eller efter hvilke rejser, der sælges først.
• Applicability of structure: At bruge ur-metaforen er ikke helt uden problemer, da den ikke kan repræsentere tilbud, der altid gælder, som for eksempel ”Børnerabat”.
• Representability: Metaforen er forholdsvis enkel at repræsentere, et ur er umiddelbart forståeligt for de fleste. Den visuelle metafor bør dog bruges som supplement til en primær tekst, på samme måde som billederne fungerer generelt på startour-sitet. Uden tekst, kan uret repræsentere mange forskellige ting.
• Suitability to audience: Umiddelbart virker ur-metaforen generelt forståelig, den vil ikke kun kunne forstås af en snæver målgruppe.
• Extensibility: Jeg kan ikke forestille mig hvordan metaforen kan udvides. Dette viser også at metaforens rækkevidde er ret begrænset, og som sådan ikke repræsenterer og forklarer funktionalitet.

Opsummering:
Ericksons fem kriterier for vurdering af metaforer er forholdsvis anvendelig, og giver god mulighed for at tænke konsekvenserne af en valgt metafor igennem. Hans foreskrifter for hvordan man identificerer relevante metaforer er dog mindre anvendelig til et begrænset fokus som repræsentation af et menupunkt. Her ville topic mapping (hvor der brainstormes på et forbindelser og struktur for viden i et domæne / et bestemt emne) eller en variation af card sorting være bedre egnet.

Opgaven lød: Analyser og rubricer mindst et visuelt udtryk på siden.

• På forsiden kan ses en boks med teksten: ”Forkæl dig selv og ta’ et par dage til en storby…”. Ved siden af teksten er et billede af triumfbuen i Paris. Billedet fungerer på den måde som en synekdoke: En bygning – én del – repræsenterer hele Paris – helheden. Byen Paris står endvidere som repræsentant for det mere abstrakte begreb om storbyen generelt.

Opgaven lød: Diskuter interfacets strukturelle karakteristika, kulturelle ”arv” og de konventioner og medier det trækker på.

• Siden trækker på en arv fra papirrejsekataloget: Farvestrålende, og mange billeder. Forsiden forsøger at fortælle, hvad der må gemme sig i resten af kataloget.
• I digitalt format tilføres rejsekataloget imidlertid også elementer fra databasens struktur (Manovich): Søgefunktion, flere forskellige indgange til indholdet. For eksempel destination, hoteller, rundrejser, rejsedato.
• Vælges et land, kommer man ind på den specifikke side for landet, hvor der øverst vises et slideshow. Her trækkes altså på elementer fra fotoalbummet og filmen.
• På den landespecifikke side, ses også en række fakta til venstre, eksempelvis befolkningstal og valuta. Her ses en arv fra leksikonet, hvor fakta hurtigt kan findes.
• Øverst til højre på den landespecifikke side ses en boks med teksten ”Webguiden: Jeg er Star Tours webguide. Stil mig et spørgsmål”. Dette er en simulering af den virkelige rejsekonsulent, man ville møde i butikken. Simuleringen er dog ikke menneskeliggjort andet end ved ordene ”jeg” og ”mig”. Der er intet billede af en person, eller andet der minder om menneskelig interaktion.
• Den overordnede struktur for sitet illustreres ved hjælp af faneblade. Det er et metaforisk udtryk, da siden naturligvis ikke består af fysiske papirmapper, med faner. Faneblade er dog efterhånden en veletableret webkonvention i sig selv.

Eksempel på oplevelsesdesign a la Dunne:

http://mahlum.com/

En interessant side for et amerikansk arkitektfirma, der gør brug af oplevelsesdesign: Anderledes, overraskende navigation; nødvendigt at forsøge sig frem før indholdet kommer til syne; billeder og bogstaver ”flyder rundt”.

Mest interessant er dog, at forsiden tilbyder to indgange: ”left brain/intuition” og ”right brain/logic”. Sidens indhold vises på to forskellige måder, tilpasset to forskellige måder at tænke og opleve på.

Eksempel på Storytelling a la Fog:

http://kildemoes.dk/omKildemoes

Med ”Historien om Kildemoes” starter fortællingen om Børge Kildemoes, der i en alder af 22 år begynder at arbejde på sin drøm om at lave cykler. Han kæmper mod krigen, materialemangel, værksted i forældrenes kælder. Han har dog også hjælpere som en flink bankbestyrer, og de rigtige redskaber.

Fortællingen mister dog hurtigt sin sjæl, vil jeg påstå, da konkrete personer efterhånden fjernes og passiv-former indføres: ”Strategien ændredes fra at være en produktorienteret eksportvirksomhed til at være markedsorienteret mod hjemmemarkedet. Cyklerne skiftede i 1980’erne navn fra BKC til Kildemoes […].”

Resultatet af workshoppen kan findes på http://uni.0d.dk/index.php?id=71.