Startour.dk 3: Ny figur for “Tilbud/rabatter” 13. januar 2008
Posted by dortherj in obligatorisk opgave.trackback
Opgaven lød: Tag udgangspunkt i Ericksons metode til at udvikle en metafor/metonymi for menupunkter ”Tilbud/rabatter”.
Forslag til metafor:
En mulig metafor kunne være et ikon, der illustrerer et tikkende ur, for at understrege at det drejer sig om restpladser og tidsbegrænsede tilbud. Kunden skal være hurtig for at få del i tilbuddet.
Evaluering af metoden:
Erickson opdeler arbejdsprocessen med at udvikle interfacemetaforer i to dele: Idegenerering og evaluering af de ideer til metaforer man har fået.
Jeg fulgte ikke hans anvisninger til den første fase, idegenerering. Erickson understreger at man skal fokusere på de områder og funktionaliteter som brugere finder det særligt svært at forstå. Disse områder vil være gode at begrebsliggøre ved hjælp af interface-metaforer. Jeg mener ikke at menupunktet ”Tilbud/rabatter” er svært at forstå.
Ericksons fokus er nemlig på brugerens forståelse af systemet og funktionaliteter: ”the purpose of an interface metaphor is to provide users with a useful model of the system”. Et menupunkt er ikke en funktionalitet, men en betegner for information, og Ericksons metode er derfor ikke så velegnet til arbejdet med menupunkter.
Ericksons foreskrifter for evaluering af interface-metaforer kan anvendes lidt bedre.
- Amount of structure: Ur-metaforen kunne skabe struktur på den måde, at tilbud kunne organiseres efter hvornår de udløber, eller efter hvilke rejser, der sælges først.
- Applicability of structure: At bruge ur-metaforen er ikke helt uden problemer, da den ikke kan repræsentere tilbud, der altid gælder, som for eksempel ”Børnerabat”.
- Representability: Metaforen er forholdsvis enkel at repræsentere, et ur er umiddelbart forståeligt for de fleste. Den visuelle metafor bør dog bruges som supplement til en primær tekst, på samme måde som billederne fungerer generelt på startour-sitet. Uden tekst, kan uret repræsentere mange forskellige ting.
- Suitability to audience: Umiddelbart virker ur-metaforen generelt forståelig, den vil ikke kun kunne forstås af en snæver målgruppe.
- Extensibility: Jeg kan ikke forestille mig hvordan metaforen kan udvides. Dette viser også at metaforens rækkevidde er ret begrænset, og som sådan ikke repræsenterer og forklarer funktionalitet.
Opsummering:
Ericksons fem kriterier for vurdering af metaforer er forholdsvis anvendelig, og giver god mulighed for at tænke konsekvenserne af en valgt metafor igennem. Hans foreskrifter for hvordan man identificerer relevante metaforer er dog mindre anvendelig til et begrænset fokus som repræsentation af et menupunkt. Her ville topic mapping (hvor der brainstormes på et forbindelser og struktur for viden i et domæne / et bestemt emne) eller en variation af card sorting være bedre egnet.
Kommentarer»
No comments yet — be the first.